Fuglebjerg kistefabrik som leverandør

"Vores virksomhed er i konstant udvikling, hvilket forudsætter, at vi hele tiden holder os opdaterede på nye muligheder og udfordringer. Vi har derfor behov for en leverandør som hjælper os med at være på forkant – denne hjælp og sparring har vi fået hos Fuglebjerg Kistefabrik i mere end 30 år.

Vi ønsker at tilbyde vores kunder en smuk og personlig begravelse, dette kan vi bl.a. gøre via Fuglebjergs store udvalg af danske kvalitetsprodukter. Deres gode og fleksible kundeservice giver os sikkerhed for levering af de rigtige produkter i den rigtige kvalitet til aftalt tid.

Igennem inspirationsdage, nyhedsbreve m.m. holder Fuglebjerg Kistefabrik os løbende informeret om nye produkter og trends. Det bringer stor værdi til vores virksomhed og i sidste ende vores kunder, som oplever at deres ønsker altid kan imødekommes.   

Bestilling af produkter sker nemt og enkelt igennem vores kundelogin. Skulle vi have brug for personlig rådgivning, kan vi altid komme i kontakt med Hanne og Charlotte - alle ugens dage.

Vi sætter stor pris på samarbejdet med Fuglebjerg Kistefabrik, som er en værdifuld sparringspartner og leverandør. Vi giver dem vores varmeste anbefalinger."


- Bedemand Christian Uldahl, Uldahls Begravelsesforretning

www.uldahl-begravelse.dk

www.uldahls.dk

"Fuglebjerg Kistefabrik leverer en absolut professionel og flexibel service. Jeg bliver altid mødt med et smil og føler mig velkommen.

Det har stor betydning for min samtale med de pårørende, at jeg føler mig fuldstændig sikker på, at fabrikken kan levere varen, uanset hvilke ønsker, der måtte være til et produkt. Og en kæmpe sikkerhed for mig, at produkterne altid er i højeste kvalitet.

I vores forretning arbejder vi med et katalog, og vi har i den forbindelse modtaget billeder fra fabrikken – billeder som hjælper og støtter os i arbejdet. Samtidig har fabrikkens hjemmeside også vist sig virksom, idet nogle pårørende kigger på siden inden vores samtale, og dermed er inspireret til valget af produkter.
Jeg kan absolut anbefale Fuglebjerg Kistefabrik som leverandør."


- Bedemand Mette Holm, www.holmbegravelser.dk
"Da vi valgte Fuglebjerg Kistefabrik var det bl.a. fordi vi kunne få kisterne leveret opredt på lige den måde vi gerne ville have det. Vi har oplevet stor en stor imødekommenhed omkring vores ønsker til sammensætning af kister/ opredning og levering.
 
Jeg er glad for de opringninger der kommer fra Hanne, når hun lige har fået en ide, omkring hvordan noget kan køre lettere, eller måske bedre vedr. opredning af kister eller andet.
 
Vi har kun ros til finis og levering, som for os betyder meget, har endnu ikke skulle reparerer på leverede kister. Derfor vil jeg anbefale andre bedemænd at bruge Fuglebjerg Kistefabrik som leverandør.
 
Særligt tilfredsstillende ved Fuglebjerg Kistefabrik, er den tætte dialog som er mellem os. Det er altid Hanne eller Charlotte vi taler med, så der skal ikke forklares ret meget hvis der er en problemstilling. Står vi og mangler en speciel urne eller andet bliver det sendt prompte.
 
Det hjælper mig i mit daglige arbejde, at vi har fået billeder fra Hanne, som vi har kunnet bruge i vores katalog. Er der et ønske, som vi ikke har medtaget i vores brochure, bruger jeg Fuglebjergs produktkatalog.
De pårørende bliver tit overrasket over, at der findes uld urner, bambus kister mm, som de jo har set i vores katalog. At de så tit vælger traditionelt er så en anden sag, men de har dog trods alt set at der er mange muligheder med Fuglebjerg Kistefabrik som leverandør."



- Bedemand Steen Kristensen, www.als-begravelse.dk
"Fuglebjerg Kistefabrik er dansk producerede kister i god kvalitet til en god pris, med hurtig levering og super service.
Mit kundelogin på hjemmesiden giver mig dokumentation på hvad der er bestilt samt hvornår, og det giver tryghed hvis der er travlt og man er i tvivl om hvad der er bestilt.

Jeg sætter stor pris på de mange produktmuligheder, da det giver Vedbæk Begravelser mulighed for at tilbyde en afsked der er langt mere personlig og individuel i forhold til de familier vi hjælper. Jeg hører ros fra familierne over det der er leveret hele vejen rundt.

Hos Fuglebjerg Kistefabrik møder jeg super søde og positive medarbejdere, der altid er hjælpsomme - og altid er klar på at hjælpe hvis det brænder på, om muligt - også udenfor normal åbningstid. 

Jeg anbefaler andre bedemænd at bruge Fuglebjerg som leverandør, da man altid får hurtigt svar på henvendelser, uanset dag/tidspunkt. Alle opgaver kan løses på den ene eller anden måde, og alt kan leveres, også selvom det ikke er i sortiment - så finder de en løsning. God vejledning om produkterne, Let tilgængeligt marketing materiale og information, der er let at genbruge."


Bedemand Mette Torp, www.vedbaekbegravelser.dk
"Du skal vælge Fuglebjerg Kistefabrik som leverandør fordi, at servicen altid er i top, Levering er altid i top, varen er altid i top… og så er de altid lydhør overfor deres kunder.

Et vigtigt element for mig, er at have en leverandør der lytter til sine kunder og vores behov. Fuglebjerg Kistefabrik er gode til at formidle deres viden og kundskab til gavn for os bedemænd. Dette er vigtigt for mig, så når jeg sidder i en samtale med en familie og de måtte have et eller andet specielt ønske til en kiste eller urne, så ved jeg at jeg har ”min leverandør” i ryggen til kunne udfylde mine kunders ønsker.
 
Det giver værdi for mine pårørende at Fuglebjerg Kistefabrik kan levere unikke produkter.

Et eksempel fra min forretning var for ikke så længe side sad jeg med en familie som havde mistet deres søn på tragisk vis. Flere gange sagde familien at han var så glad for sin fodbold og han elskede at se foldbold… men nu hvor han var død, kunne han jo ikke længere spille sit elskede fodbold… De fortalte at han var stor Brøndby fodbold fan…jeg lyttede til hvad de sagde omkring hans passion og deres ønske om et ”godt farvel” og jeg foreslog dem en kiste malet i Brøndbys farver… En gul kiste med blåt låg, sågar skruerne fik vi malet i gul…. Så trods de meget triste omstændigheder blev jeg mødt af smil fra familie, venner og øvrige gæster da vi stod i kirken og skulle sige det sidste farvel….  


Ikke to familier er ens, og derfor er samtale muligvis vores vigtigste redskab, men det er de ydre rammer der fortæller afdødes eftermæle.
Der ydes en helt usædvanlig god kundeservise. Fuglebjerg Kistefabrik har etableret fjernlager til de bedemænd der bor langt fra deres virksomhed, og her imødekommer de igen deres kunder. Skulle vi stå i en akut situation, er der døgnvagt således at vi med meget kort varsel kan få leveret en speciel kiste efter kundens ønske.
 
Ved at have en leveringsdygtig leverandør, kommer vi aldrig i den situation at skulle sige: Den er desværre udsolgt. Et vigtigt element er også at kunne fortælle at vores kister er produceret i Danmark."


- Bedemand Dennis Tobiasen, www.byensbedemand.dk
"Jeg er super glad for at handle med Fuglebjerg Kistefabrik. Mine medarbejdere og jeg møder altid søde og hjælpsomme mennesker, uanset om det er i telefon eller på fabrikken - Der er altid tid til et smil og en lille snak.

De vare vi modtager er altid tip top i orden. Skulle der mod forventning, en sjælden gang være en enkelt fejl på en vare, så bliver der straks byttet til en ny. Et eksempel på den gode servive er da vi oplevede en malefejl på et kistelåg, og selv om vi havde givet besked at det ikke var nogen hastesag, kom der i løbet af få timer en vogn og byttede låget.
Har vi speciel opgaver med farvede kister eller urner, klares det altid hurtigt, og meget ofte er varen klar før lovet. Ligeledes med speciel bygget store kister, så er det altid hjælp og rådgivning at hente, så vi får lavet en kiste i rette størrelse.

Hanne har de seneste år fået nogle lækre ting. Feks. bambus kiste og urne. Specielt bambus urnerne med hjerter på, er et hit hos os. Det er noget vores ”unge” bedemænd syntes er super flot, og derfor sælger de dem også i stor stil til vores familier.
Jeg er meget stolt af, at Hanne (og de andre på fabrikken) spørger mig til råds, når der er nye ting de gerne vil udvikle, eller ting de overvejer om kan gøres anderledes.

Fuglebjerg Kistefabrik giver alle bedemænd et katalog med kister, som er super prof lavet. Det er en fryd at bruge kataloget og vise det til vores familier, som stille og roligt bladre i kataloget, og nogle gange kan man næsten se at de nyder at se de forskellige flotte billeder med inspiration.

Alt dette giver os en tryghed ved at handle med Fuglebjerg Kistefabrik. Tryghed i kvalitet. Denne tryghed kan vi give videre til vores familier 😊"


- Bedemand Annette Bøgh , www.bedemand-ab.dk
Hent vores
brochure her
Kontakt os
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Fuglebjerg Kistefabrik | Nøddebovej 4 | 4200 Slagelse | Tlf.: 58525804 | CVR: 16707538