Historien

Fuglebjerg Kistefabrik

Begyndelsen til denne virksomhed blev gjort af en bondesøn fra Tystrup, Ole Henrik Olsen, født 23. marts 1870, søn af gårdfæster Niels Olsen og hustru Henriette Rebekka Amalie f. Hermansen på Langemosegård, matr.nr. 4a i Tystrup.

Familien på gården består af far og mor og - så vidt jeg kan se - fire børn, pigerne Rebekka og Karoline og drengene Henrik og Peter (Carl Peter).

Henrik er den ældste søn, men han vil åbenbart ikke være landmand. Han kommer i lære som bygningssnedker i Slagelse, mens Peter bliver landmand og overtager med tiden gården i Tystrup.

Historien fortæller, at efter Henrik er udlært, arbejder han forskellige steder, inden han går på valsen for at arbejde i udlandet. Han kommer bl.a. til Tyskland, Schweiz og Østrig. Han er væk i 4 år. Han kommer hjem igen, og kort efter bliver han meget syg. Han gennemgår en stor operation og må opholde sig i flere år hjemme på Langemosegård for at komme til kræfter igen. Men næsten mirakuløst kommer han sig igen. Hvad han har fejlet, ved jeg ikke. Han nedsætter sig som snedkermester hjemme hos forældrene på Langemosegård. I hvert fald kan man se, at han ved folketællingerne i 1906 og 1911 har adresse hjemme hos forældrene og kalder sig snedkermester. Og dengang bor og arbejder man normalt det samme sted.

Nu er der lidt usikkerhed om årstallene. Her på stedet regner man 1912 for fabrikkens fødselsår. En anden kilde siger, at Henrik Olsen i 1914 lejede et lille værksted, som lå bagerst i haven til ejendommen Lundevej 6 i Fuglebjerg, og hvor han indrettede et snedkerværksted. 1913 har også været i spil. Dengang var ligkister ikke et industriprodukt, men et håndværksprodukt, som blev fremstillet hos den lokale snedkermester, som oftest efter mål. Det var dog ikke ukendt, at en bonde kunne have fået fremstillet ligkister til sig og sin hustru i god tid, og de var så hensat på hanebåndene på stuehusets loft.

I parentes kan jeg lige indskyde, at før næringen blev givet fri i 1857 var det sådan, at man kunne godt få fremstillet ligkister hos en lokal snedker på landet, men det var en tarvelig kiste, som ikke var tappet sammen i hjørnerne. At fremstille sammentappede ligkister var forbeholdt snedkermestre, som boede i en købstad og var medlem af et snedkerlav. 

Henrik Olsen nedsætter sig som snedkermester i Fuglebjerg omkring 1912-14, dvs. han flytter sådan set sin virksomhed fra Tystrup til Fuglebjerg. Men han laver meget andet end kister. Det er fra start af nok det mindste af det. Det er et allround-værksted, som laver alt muligt fra døre og vinduer til møbler og som sagt nok også nogle ligkister, alt på bestilling.

Rammerne i det lille værksted bag Lundevej nr. 6 bliver alt for små. I 1920 køber Henrik Olsen en grund af enkefrue Cathrine Olsen, som ejer Fuglebjerg kro. Grunden er på 3581 m2 og koster 800 kr. pr. skp. land, i alt 3.922 kr. som bliver betalt kontant. Der kommer godt nok til at gå næsten 2 år, før Henrik Olsen får skøde på ejendommen, og i mellemtiden har han fået opført et stort og moderne maskinsnedkeri. I 1923 opfører han en stor villa ved siden af virksomheden. Nu er der mest fokus på at lave døre og vinduer. Virksomheden beskæftiger nu 5-6 mand.

Men i en stille periode tegner Henrik Olsen en ligkiste og fremstiller en prototype, som han med hest og vogn fra gården i Tystrup bringer op til en snedkermester Jacobsen i Slagelse, som åbenbart kan afsætte mange kister. Han siger god for projektet og bestiller nogle kister. Og sådan opstår Danmarks første ligkistefabrik.

Jeg har kigget i telefonnøglen fra 1927. Der kan man se, at Fuglebjerg Maskinsnedkeri og Ligkistefabrik har telefonnummer Fuglebjerg 103. Vi kan altså udlede, at der på dette tidspunkt blev fabrikeret ligkister - men altså også lavet andet snedkerarbejde.

Der kommer god gang i produktionen. Der bliver ansat en værkfører ved navn Jens Bisgaard Nielsen. Fabrikken bliver kendt for det gode arbejde og en stabil medarbejderstab, som bliver på pladsen i mange år.

Henrik Olsen gifter sig aldrig. I januar 1936 dør han, 65 år gl., og bliver begravet på Tystrup kirkegård, hvor hans gravsten står endnu, medmindre nogen har fjernet den.

Fabrikken bliver overtaget af broderen Peter Olsen, som ved hjælp af værkfører Bisgaard Nielsen driver fabrikken videre, indtil Peters søn, Niels Olsen (f. 1917) kan tage over.

I Niels Olsens tid udvides fabrikken, bl.a. med et malerværksted. Kisterne sælges nu til hele landet, ja selv til Grønland. Den kgl. grønlandske Handel har jo monopol på handelen i Grønland, så det er en solid handelspartner. Skulle man begraves i Grønland, så var det i en kiste fra Fuglebjerg. Kisterne til Grønland blev dog først samlet efter ankomsten dertil. Man skal jo ikke betale for transport af luft!

På en prisliste fra 1973 kan man se, at en hvidlakeret ligbrændingskiste kan fås for 310 kr. - med 15% moms 356,50 kr.  En egetræskiste kostede 1.850 kr. - med moms 2.127,50 kr.

Fabrikken går godt, men i 1972 dør Niels Olsen, kun 55 år gammel. Også hans gravsten er bevaret, men det er på Fuglebjerg Kirkegård. Hans enke, Elly Olsen, driver virksomheden videre indtil 1979, hvor hun sælger til Svend Erik Andersen, som fortsætter driften i de følgende år. På et tidspunkt kan man læse i avisen, at fabrikken også vil til at producere legetøj for en virksomhed i Dalmose. Men det blev vist aldrig nogen stor del af produktionen.

Der er behov for at øge produktionen, men fabrikken ligger indeklemt i Fuglebjerg, der er ingen udvidelsesmuligheder. Tilmed ligger virksomheden i et blandet bolig- og erhvervsområde, hvor naboerne klager lidt over støj, røg og møg. Svend Erik Andersen ser ingen anden mulighed end at flytte virksomheden. Muligheden for at bygge nyt i Fuglebjerg bliver overvejet, men det lykkes ikke at komme overens med kommunen om køb af byggegrund og salg af den bestående fabrik.

I 1988 rykker fabrikken ind i et tidligere maskinsnedkeri i Harrested ved Slagelse. Produktionen vokser støt og roligt, og i en avisomtale i 1991 fortælles, at der produceres 11.000 ligkister årligt, og der er 14 ansatte. I 1993 bliver virksomheden til et aktieselskab.

Den gamle fabrik på Korsørvej i Fuglebjerg med tilhørende grund blev solgt til et byggeforetagende som opførte 10 andelsboliger. Direktørvillaen blev solgt for sig selv og fungerer vel stadig som bolig for en familie.

1997 er produktionen på 14.000 kister årligt. Det er en markedsandel på tæt ved 25%.

Svend Erik Andersen dør i 2003, og hans datter Hanne Elsner overtager virksomheden i 2004 og sætter sig i direktørstolen. Og sådan er det stadig.

I dag ejer Hanne fabrikken, sammen med hendes to døtre Caroline og Anna Sofie.